Lørdag aften ankom jeg endelig til Tegucigalpa. De 14 timer i bus blev til 18 timer, da vi fik lidt forkerte oplysninger, men altså… velkommen til Latinamerika, som vi siger! Der var mødt en stor flok mennesker op for at hente mig. Dejligt at være ventet og føle sig velkommen.
Turen fra busstationen til Nueva Suyapa (slumkvarteret jeg skal bo i) foregik på ladet af Cathrine og Bents bil (et dansk volontørpar som bor hundrede meter fra os), så der var rig mulighed for at tage min nye by i øjesyn. Mærkeligt at de mange billeder jeg havde set hjemmefra pludselig blev til virkelighed. Ville være super at kunne vedlægge en lydprøve, da der hele døgnet er glammende hunde, kaglende høns og galende haner, som gør stemningen her helt speciel:o)
Turen fra busstationen til Nueva Suyapa (slumkvarteret jeg skal bo i) foregik på ladet af Cathrine og Bents bil (et dansk volontørpar som bor hundrede meter fra os), så der var rig mulighed for at tage min nye by i øjesyn. Mærkeligt at de mange billeder jeg havde set hjemmefra pludselig blev til virkelighed. Ville være super at kunne vedlægge en lydprøve, da der hele døgnet er glammende hunde, kaglende høns og galende haner, som gør stemningen her helt speciel:o)
Vores smukke hus på toppen af bakke
n med den fantastiske udsigt, som ses på billederne, er et dobbelthus, hvor Virginia og Vanessa (medarbejdere på Genesis) bor i den ene halvdel og os fire danske volontører i den anden. Vores del består af et rum med tre køjesenge, spisebord og køkken samt et toilet. Vi har for det meste vand i både hane og bruser, men andre gange må vi opgive at komme i bad. De sidste par dage har vi ikke haft vand i køkkenet, så alt vand til opvask hentes i en spand på toilettet. Vand til at drikke hentes i en stor 20-liters dunk for foden af bakken.
På tredje bille
de ses Nelson (en af gutterne fra kirken) med en slange, der krøb rundt uden for huset. Den skulle eftersigende ikke være så farlig før den bliver større. Bag ved ses mit værelse, aka overkøjen, forsøgt gjort en smule hjemlig med lidt billeder af familie og venner.
n med den fantastiske udsigt, som ses på billederne, er et dobbelthus, hvor Virginia og Vanessa (medarbejdere på Genesis) bor i den ene halvdel og os fire danske volontører i den anden. Vores del består af et rum med tre køjesenge, spisebord og køkken samt et toilet. Vi har for det meste vand i både hane og bruser, men andre gange må vi opgive at komme i bad. De sidste par dage har vi ikke haft vand i køkkenet, så alt vand til opvask hentes i en spand på toilettet. Vand til at drikke hentes i en stor 20-liters dunk for foden af bakken.På tredje bille
de ses Nelson (en af gutterne fra kirken) med en slange, der krøb rundt uden for huset. Den skulle eftersigende ikke være så farlig før den bliver større. Bag ved ses mit værelse, aka overkøjen, forsøgt gjort en smule hjemlig med lidt billeder af familie og venner.Søndag morgen kl. 8 stod den så på kirkegang. Jeg blev budt velkommen og fik mødt en masse mennesker. Efter kirke var vi ude i en mindre by og spise frokost med Cathrine og Bent – skønt! Om aftenen kom en masse af de unge gutter fra kirken forbi og vi gik på barselsvisit hos en pige her i Suyapa. Var noget af en oplevelse at opleve et honduransk hjem indefra. Det var mindre end vores værelse og meget lavt til loftet (selv når man tænker på, at jeg er i miniputland). Er stadig svært at forholde sig helt til fattigdommen og også den megen kriminalitet, den medfører. Det ene af guaderiaerne (hjembaserede børnehaver) ligger i et område, hvor vi ikke må færdes alene selv ved højlys dag.
I ugens løb har jeg været i det ene guaderia, hjulpet med engelskundervisning og haft individuel lektiehjælp, m
en mere om mine arbejdsopgaver næste gang jeg opdaterer!
I ugens løb har jeg været i det ene guaderia, hjulpet med engelskundervisning og haft individuel lektiehjælp, m
en mere om mine arbejdsopgaver næste gang jeg opdaterer!I går havde de tre andre danske volontører arrangeret en tur for børnene fra guaderiaerne og børnehaveklasserne (70 i alt) samt godt 30 voksne. En bustur ud til børnehjemmet Renacer, som ligger en times tid fra Tegus og som både har legeplads og swimmingpools. Børnene var fuldstændig vilde med vandet, selvom ingen af dem kan svømme, og vi havde en fantastisk dag. Det var dejligt at opleve børnenes begejstring for det hele og have mulighed for bare at lege med dem. De fleste børn faldt
da også i søvn næsten med det samme vi satte os i bussen.
da også i søvn næsten med det samme vi satte os i bussen.Det må være alt for nu, selvom jeg kunne blive ved med at fortælle. Er dejligt endelig at være fremme og glæder mig til at få en hverdag op at køre!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar