You are in Miami Beach...

Det var det svar, vik fik, naar vi spurgte, hvor vi befandt os - super! Hvis vi saa forsoegte at faa dem til at vise os hvor paa kortet, vi var, og hvordan vi kom til Downtown, grinede de og forklarede os vejen til naermeste bustoppested og fortalte ved hvilket stop, vi skulle staa af. Hvorfor gaa?
Amerikanerne forstaar i det hele taget at bekraefte de fordomme, man maatte have om dem. Hanna og jeg brugte over en time paa at gaa lettere chokerede rundt i det lokale supermarked. Metervis af kaempe farvestraalende kager, is i alle smagsvarianter og farver, to hyldemeter sirup - alt er stort i USA med undtagelse af groentsagsafdelingen. Hvor poserne med slik er gigantiske og billige, er poserne med groentsager (de er som oftest skaaret ud og puttet i poser) smaa og dyre.
Naa, vi kom til Miami soendag aften godt traette efter den lange flyvetur, som dog var forloebet fuldstaendig problemfrit. Kun to krisesituationer opstod undervejs. Den foerste, da vi skulle bestlutte os for hvilke film, vi skulle se, og den naeste da vi skulle udfylde visumpapirerne og troede, at vi ikke maatte have vores mandler, kiks og rugbroedsmel med ind i USA.
Mandag gik vi fra North Beach, hvor vi boede, til South Beach og videre ind til Downtown. En tur paa mindst 25 km, men saa syntes vi ogsaa, at vi havde faaet set Miami:o) Tirsdag brugte vi ved poolen, paa stranden og paa at slentre rundt paa gaagaden. Det var dejligt med et par afslappende feriedage, men da det blev onsdag, glaedede vi os ogsaa til at komme vaek fra den overdrevne brug af pastelfarver, de hoeje huse, mange store biler og rige mennesker paa shopping.