Bienvenidos a Guatemala

Saa har jeg snart vaeret i Guatemala i en lille uge. Soennen til sprogskolens ejer hentede os i lufthavnen, og allerede da vi satte os ind i den ramponerede bil, var et helt nyt slags eventyr igang. Her er SAA anderledes! Lugten var nok det foerste, der slog mig. De har ikke de der filtre paa udstoedningen, saa der stinker meget kraftigt af bilos. Blandet med den megen stoev fra vejen og til tider fra vulkanen er det en temmelig beskidt affaere at faerdes i Antigua.
Vi bor lige ud til et hjoerne, hvilket i Antigua er lig med en busholdeplads for de saakaldte chickenbusses. Et meget meget specielt og underholdende syn. Det er store farvestraalende dekorerede busser totalt stoppede med mennesker, dyr og bagage. Og da det er miniputland, jeg er kommet til, kan der vaere usandsynligt mange mennesker i saadan en bus. Jeg er meget hoej selv i forhold til maendene, hvilket kraever lidt tilvaenning. Magarita, min laerer, er for eksempel 1,46, hvilket ikke er spor unormalt.
Vi er alle tre blevet indlogerede hos den samme dame, Anneth, som ogsaa selv bor i huset. Vi har hver vores vaerelse, som ligger rundt om en lille gaardhave. Anet er rigtig soed og serverer mad for os tre gange om dagen. Indtil videre har vi faaet en masse forskellige traditionelle retter fra Guatemala og El Salvador, hvor hun oprindeligt er fra - ganske laekkert. Jeg har dog ikke helt vaennet mig til kun at faa to smaa pandekager til morgenmad kl 7.30 og saa ikke noget igen foer kl 13. Vi har utrolig meget lyst til at koebe af al den laekre frugt hos gadesaelgerne, men saa glade er vi alligevel ikke for diarre.
Vi begyndte paa sprogskolen i torsdags. Margarita underviser mig fra kl 8-13 i ugens loeb. Er lidt en proevelse for os begge to til tider, men jeg synes det gaar ret hurtigt fremad baade med ordforraad og grammatik. Jeg forstaar det meste, der bliver sagt, men kaemper lidt med selv at udtrykke mig. Paa billedet er vi igang med et spil Scrabble, Magarita, Hanna, Christina og jeg - godt jeg har traenet paa hoejskolen!
Eftermiddagene har vi brugt paa at vandre rundt i byen. Det er en utrolig hyggelig og charmerende by specielt om aftenen, naar varmen og trafikken er taget af. Husene haenger sammen og er adskilt af maling i forskellige interessante farver, der sammen med de lokales multifarvede og moenstrede paaklaedning, de mange tiggere, boern der baerer rundt paa deres mindre soeskene, vilde hunde, politimaend og boder goer byen farverig og meget meget anderledes. Man foeler sig virkelig som en rig turist, og det saetter rigtig mange tanker igang.
Udover at blive bedre til spansk giver de mange samtaler med vores laerere os en god mulighed for at laere om og med tiden forstaa det samfund, vi her er en del af og som paa mange maader minder om det i Honduras.