Vulkanbestigning og weekendtur til El Salvador

Saa blev det tid for en rigtig turisttur. Sprogskolens ejer har foruden Alejandro (24), som hentede os i lufthavnen, en soen paa 23 aar, der hedder Fernando. Ham kom vi i snak med i mandags, og han syntes, at det var for daarligt, at vi endnu ikke havde faaet set andet end selve Antigua. Saa vi satte ham paa opgaven at planlaegge vores sidste to uger her for os.
Onsdag stod den derfor paa tur til den aktive vulkan Pacaya (2552m), som ligger godt halvanden times koersel fra Antigua. Vi var en minibusfuld turister, der fulgtes op ad det meget stejle bjerg. Hvem havde troet, at man kunne svede inde i en sky? Vi fik snakket med et hav af folk fra hele verden under opstigningen, der der desvaerre ikke var saa meget at se, da skyerne hang ned over bjerget. Det var dog et overvaeldende syn, da vi endelige naaede op til den flydende lava. Det var muligt at kravle ind paa den stoerknede, men dog stadig ganske lune lava, saa man til sidst var godt en meter fra den kravlende roedgloende lava. En vild oplevelse at staa saa taet paa og vide, at det kun er nogle aar siden, at den sidst var i udbrud. En fantastisk oplevelse, som kunne maerkes i benene dagen efter.
Fredag blev Hanna og jeg saa hentet af Alejandro og Fernando, og vi koerte til El Salvador paa miniferie. Koereturen gennem Guatemalas groenne og bjergrige landskab var en ubeskrivelig smuk oplevelse. Vi saa blandt andet en klippe (se billedet), som har taget form som et menneskehovede. Det var fedt endelig at faa en fornemmelse af hvad det er for et land, vi egentlig er i. Koerturen blev kun afbrudt af hunde, heste, koer, hoens og store svin som fuldstaendig uforstyret valgte at krydse vejen, og et stop hos nogle af de smaa boder ved vejkanten, hvor Hanna og jeg fik en kaempe kokosnoed med sugeroer i til at slukke toersten - Mmhhh!
Loerdag koerte vi til Costa del Sol for at bade - Vamos a la playa, som vi siger:o) Aldrig har jeg oplevet saa mange mennesker paa en strand, og aldrig har jeg foelt mig saa hvid. Hanna og jeg var de eneste lyse mennesker, og alle stirrede derfor ret saa uhaemmet - maerkelig oplevelse, men vandet var dejlig varmt og med store boelger at lege i - skoent! Til aftensmad spiste vi Pupusas, som er den tradtionelle lokale spise. En slags tortillas, med ost og boennemos bagt ind i. De skal saa aabnes og fyldes med kaal og salsa - ganske udmaerket spise.
Og saa har vi endelig faaet et billede af en af de tusindvis af bevaebnede vagter, der er her i Latinamerika. Luis, vores vagt paa hotellet i San Salvador, var en ganske hyggelig og snaksagelig mand, som var meget betaget af vores blaa oejne - vi faar vist al den opmaerksomhed vi kan klare;o) Soendag tog vi turen hjem igen, med ny energi til den sidste uge paa sprogskolen.
Hasta luego...