Farvel til Guate guate guate...

Saa er det slut med at vaagne til lyden af en mandsstemme, der raaber: Guate guate guateeee.. Der betyder, at bussen gaar til Guatemala City, hvilket ingen alligevel er i tvivl om :o)

Paa billedet er "vores" hus det roede, der kan anes mellem lastbilen og chickenbussen. Manden i den gule t-shirt er en af raaberne.

Det har vaeret nogle rigtig gode uger her i Antigua, og jeg synes det er helt vemodigt skulle forlade byen. Lur mig om ikke Hanna og jeg vender frygteligt tilbage! Den sidste uge har det virkelig rykket paa sprogskolen, saa nu glaeder jeg mig til for alvor at komme ud og bruge mit nylaerte spanske i praksis.

I tirsdags tog Hanna og jeg til en times salsaundervisning, hvilket var helt utroligt underholdende omend en smule forvirrende, da der var meget stort underskud af maend, og de derfor hele tiden skulle skifte partner. En anden virkelig skoer oplevelse var forrige soendag, hvor vi gik hen paa et hotel, for at se en Shakespeare film. Vi var de eneste fremmoedte, og hende, der stod for fremvisningen, spurgte om det var okay, at vi saa en anden film. Selvfoelgelig... da hun saa sadte den igang, ja, vi troede ikke vores egne oere i foerste omgang; det var Babettes Gaestebud! Meget maerkelig oplevelse at sidde i Guatemala og se en gammel dansk film med engelske undertekster. Livet er fuld af finurligheder!

I dag blev jeg saa gift. Jo jo, der sker ting og sager i mit liv. Hanna, Ingrid og jeg tog med vores laerere ud til en landsby, hvor vi nogle mayaere fortalte om deres kultur. Efterfoelgende fik vi lov til at gennemgaa en aegte maya-bryllup med dertilhoerende paaklaedning, blomster i haaret, roegelse, dans m.m. Hanna blev brud, jeg gom og Ingrid svigermoderen. Vi grinede under hele cermonien - ups! Efterfoelgende skulle vi lave tortillias og spise den tradtionelle ret, som jeg ikke stave navnet paa. Tilgengaeld har de et verbum for det at lave tortillias - tortar. Det siger ret meget om landets madvaner.

Alle de bedste hilsner fra Antigua. I nat kl 3.30 drager jeg mod Honduras i bus. Det tager 14 timer - super! Glaeder mig dog rigtig meget til endelig at vaere fremme ved maalet.

P.S. Jeg beklager virkelig, at billederne vender forkert, men ikke alle computere her er lige samarbejdsvillige. I kan ogsaa kigge ind paa Hannas blog for flere billeder - www.travellog.dk/hannafoebe

Vulkanbestigning og weekendtur til El Salvador

Saa blev det tid for en rigtig turisttur. Sprogskolens ejer har foruden Alejandro (24), som hentede os i lufthavnen, en soen paa 23 aar, der hedder Fernando. Ham kom vi i snak med i mandags, og han syntes, at det var for daarligt, at vi endnu ikke havde faaet set andet end selve Antigua. Saa vi satte ham paa opgaven at planlaegge vores sidste to uger her for os.
Onsdag stod den derfor paa tur til den aktive vulkan Pacaya (2552m), som ligger godt halvanden times koersel fra Antigua. Vi var en minibusfuld turister, der fulgtes op ad det meget stejle bjerg. Hvem havde troet, at man kunne svede inde i en sky? Vi fik snakket med et hav af folk fra hele verden under opstigningen, der der desvaerre ikke var saa meget at se, da skyerne hang ned over bjerget. Det var dog et overvaeldende syn, da vi endelige naaede op til den flydende lava. Det var muligt at kravle ind paa den stoerknede, men dog stadig ganske lune lava, saa man til sidst var godt en meter fra den kravlende roedgloende lava. En vild oplevelse at staa saa taet paa og vide, at det kun er nogle aar siden, at den sidst var i udbrud. En fantastisk oplevelse, som kunne maerkes i benene dagen efter.
Fredag blev Hanna og jeg saa hentet af Alejandro og Fernando, og vi koerte til El Salvador paa miniferie. Koereturen gennem Guatemalas groenne og bjergrige landskab var en ubeskrivelig smuk oplevelse. Vi saa blandt andet en klippe (se billedet), som har taget form som et menneskehovede. Det var fedt endelig at faa en fornemmelse af hvad det er for et land, vi egentlig er i. Koerturen blev kun afbrudt af hunde, heste, koer, hoens og store svin som fuldstaendig uforstyret valgte at krydse vejen, og et stop hos nogle af de smaa boder ved vejkanten, hvor Hanna og jeg fik en kaempe kokosnoed med sugeroer i til at slukke toersten - Mmhhh!
Loerdag koerte vi til Costa del Sol for at bade - Vamos a la playa, som vi siger:o) Aldrig har jeg oplevet saa mange mennesker paa en strand, og aldrig har jeg foelt mig saa hvid. Hanna og jeg var de eneste lyse mennesker, og alle stirrede derfor ret saa uhaemmet - maerkelig oplevelse, men vandet var dejlig varmt og med store boelger at lege i - skoent! Til aftensmad spiste vi Pupusas, som er den tradtionelle lokale spise. En slags tortillas, med ost og boennemos bagt ind i. De skal saa aabnes og fyldes med kaal og salsa - ganske udmaerket spise.
Og saa har vi endelig faaet et billede af en af de tusindvis af bevaebnede vagter, der er her i Latinamerika. Luis, vores vagt paa hotellet i San Salvador, var en ganske hyggelig og snaksagelig mand, som var meget betaget af vores blaa oejne - vi faar vist al den opmaerksomhed vi kan klare;o) Soendag tog vi turen hjem igen, med ny energi til den sidste uge paa sprogskolen.
Hasta luego...

Semana Santa

Den hellige uge er nu slut, og det bliver faktisk helt rart at opleve en normal uge i Antigua med knap saa mange turister. Paaskeugen her i Antigua er vist naermest verdensberoemt og folk fra hele Latinamerika og andre dele af verden stroemmer hertil for at deltage i festlighederne. Sidste fredag overvaerede vi den foerste ud af mange processioner. Maend i lille klaededragter baerer kaempe opsaetninger med skulpturer af blandt andet Kristus, der baerer korset paa vej til Golgata, rundt i gaderne efterfulgt af masser af musikere og til manden, der staar for stroem til hele herligheden. Et kaempe show og ganske underholdende syn!
De laver ogsaa en masse af de saakaldte "alfombras" (taepper) i gaderne og inde i kirkerne. De laves af farvet savsmuld eller blomster. Utrolige kreationer, som desvaerre bliver oedelagt ret hurtigt af processionerne. Nogle ret fascinerende og specielle traditioner, som det har vaeret sjovt at opleve. Torsdag bruge vi noget af skoledagen paa at se en procession, Hanna, jeg og vores to laerere. Det var temmelig belejligt, da baade Hanna og jeg om morgenen var rendt ind i en midtvejskrise. Ingen af os kunne siget noget som helst paa spansk og var enige om, at vi nok heller aldrig laerte det. Saa en gaatur rundt i gaderne med den dertilhoerende spanske smalltalk med vores laerere var en godt ting.
Jeg haaber I derhjemme har haft en god paaske. Jeg hoerer rygter om sne?! Her er vejret "loco" (skoert), men for det meste temmelig varmt. Saa vi opholder os helst i skyggen og alle ting foregaar i passende lavt tempo. De lokale gaar dog en kende FOR langsomt, om det skyldes deres meget korte ben, som min laerer bedyrer, ved jeg ikke. Hun blev ogsaa descideret chokeret, da hun hoerte, at vi kun tog syv minutter om at komme i skole. En tur hun selv ville bruge hen mod en halv time paa.

Bienvenidos a Guatemala

Saa har jeg snart vaeret i Guatemala i en lille uge. Soennen til sprogskolens ejer hentede os i lufthavnen, og allerede da vi satte os ind i den ramponerede bil, var et helt nyt slags eventyr igang. Her er SAA anderledes! Lugten var nok det foerste, der slog mig. De har ikke de der filtre paa udstoedningen, saa der stinker meget kraftigt af bilos. Blandet med den megen stoev fra vejen og til tider fra vulkanen er det en temmelig beskidt affaere at faerdes i Antigua.
Vi bor lige ud til et hjoerne, hvilket i Antigua er lig med en busholdeplads for de saakaldte chickenbusses. Et meget meget specielt og underholdende syn. Det er store farvestraalende dekorerede busser totalt stoppede med mennesker, dyr og bagage. Og da det er miniputland, jeg er kommet til, kan der vaere usandsynligt mange mennesker i saadan en bus. Jeg er meget hoej selv i forhold til maendene, hvilket kraever lidt tilvaenning. Magarita, min laerer, er for eksempel 1,46, hvilket ikke er spor unormalt.
Vi er alle tre blevet indlogerede hos den samme dame, Anneth, som ogsaa selv bor i huset. Vi har hver vores vaerelse, som ligger rundt om en lille gaardhave. Anet er rigtig soed og serverer mad for os tre gange om dagen. Indtil videre har vi faaet en masse forskellige traditionelle retter fra Guatemala og El Salvador, hvor hun oprindeligt er fra - ganske laekkert. Jeg har dog ikke helt vaennet mig til kun at faa to smaa pandekager til morgenmad kl 7.30 og saa ikke noget igen foer kl 13. Vi har utrolig meget lyst til at koebe af al den laekre frugt hos gadesaelgerne, men saa glade er vi alligevel ikke for diarre.
Vi begyndte paa sprogskolen i torsdags. Margarita underviser mig fra kl 8-13 i ugens loeb. Er lidt en proevelse for os begge to til tider, men jeg synes det gaar ret hurtigt fremad baade med ordforraad og grammatik. Jeg forstaar det meste, der bliver sagt, men kaemper lidt med selv at udtrykke mig. Paa billedet er vi igang med et spil Scrabble, Magarita, Hanna, Christina og jeg - godt jeg har traenet paa hoejskolen!
Eftermiddagene har vi brugt paa at vandre rundt i byen. Det er en utrolig hyggelig og charmerende by specielt om aftenen, naar varmen og trafikken er taget af. Husene haenger sammen og er adskilt af maling i forskellige interessante farver, der sammen med de lokales multifarvede og moenstrede paaklaedning, de mange tiggere, boern der baerer rundt paa deres mindre soeskene, vilde hunde, politimaend og boder goer byen farverig og meget meget anderledes. Man foeler sig virkelig som en rig turist, og det saetter rigtig mange tanker igang.
Udover at blive bedre til spansk giver de mange samtaler med vores laerere os en god mulighed for at laere om og med tiden forstaa det samfund, vi her er en del af og som paa mange maader minder om det i Honduras.

You are in Miami Beach...

Det var det svar, vik fik, naar vi spurgte, hvor vi befandt os - super! Hvis vi saa forsoegte at faa dem til at vise os hvor paa kortet, vi var, og hvordan vi kom til Downtown, grinede de og forklarede os vejen til naermeste bustoppested og fortalte ved hvilket stop, vi skulle staa af. Hvorfor gaa?
Amerikanerne forstaar i det hele taget at bekraefte de fordomme, man maatte have om dem. Hanna og jeg brugte over en time paa at gaa lettere chokerede rundt i det lokale supermarked. Metervis af kaempe farvestraalende kager, is i alle smagsvarianter og farver, to hyldemeter sirup - alt er stort i USA med undtagelse af groentsagsafdelingen. Hvor poserne med slik er gigantiske og billige, er poserne med groentsager (de er som oftest skaaret ud og puttet i poser) smaa og dyre.
Naa, vi kom til Miami soendag aften godt traette efter den lange flyvetur, som dog var forloebet fuldstaendig problemfrit. Kun to krisesituationer opstod undervejs. Den foerste, da vi skulle bestlutte os for hvilke film, vi skulle se, og den naeste da vi skulle udfylde visumpapirerne og troede, at vi ikke maatte have vores mandler, kiks og rugbroedsmel med ind i USA.
Mandag gik vi fra North Beach, hvor vi boede, til South Beach og videre ind til Downtown. En tur paa mindst 25 km, men saa syntes vi ogsaa, at vi havde faaet set Miami:o) Tirsdag brugte vi ved poolen, paa stranden og paa at slentre rundt paa gaagaden. Det var dejligt med et par afslappende feriedage, men da det blev onsdag, glaedede vi os ogsaa til at komme vaek fra den overdrevne brug af pastelfarver, de hoeje huse, mange store biler og rige mennesker paa shopping.