Foedseldag
Den tredje juni kunne jeg fejre min 21 aars foedselsdag her i Honduras. Det var en super skoen dag fyldt med lykoenskninger, knus og overraskelser – jeg blev blandt andet udsat for at blive lagt over Profe Rakels knae og faa 21 slag bagi til stor fornoejelse for elever, foraeldre og hvem der ellers var til stede! Billedet er fra min foedselsdagsfest. Alle kom desvaerre ikke med paa billedet, men det var en fantastisk oplevelse efter faa maaneder her i landet at have huset fuldt at saa mange dejlige venner!
Tilbage i maj kom en kaempe container fra USA her til Suyapa med et hav af forskellige ting. Det var en stor oplevelse, at staa paa den anden side af noedhjaelpsarbejdet, at modtage ting fra “de rige lande”. Det var som juleaften for bydelen! Iblandt skoleborde, bamser, taepper og tavler var der ogsaa en masse dele til en legeplads. Da jeg kom tilbage fra ferie, var legepladsen blevet sat op, og det er virkelig en fantastisk gave. Den er fyldt med boern hele tiden, og det er en fornoejelse at maerke deres enorme glaede og begejstring.
Fire blev til to
Juli blev maaneden, hvor vi skulle sige farvel til Maria og Pernille – vores dejlige medvolontoerer, som har vaeret skoenne at leve og arbejde sammen med. Maerkeligt, naar halvdelen af familien lige pludselig rejser fra huset.
Julie og jeg har dog udnyttet tosomheden paa bedste vis, og roen i huset har haengt godt sammen med den oegede arbejdsmaengde.
Det er dog ikke dansk selskab, det her skortet paa. Foerst i juli kom foerste summerteam fra Impact for at lave fodboldskole og lege med boernene her i Suyapa. 200 glade fodboldspillende boern var en stor oplevelse og fedt at vaere en del af. Jeg brugte en del eftermiddage nede paa banen sammen med “mine” piger.
Den danske invasion betoed oeget pres paa koekkenet i Don Davids hus, hvor de var indlogerede. Julie og jeg tilboed derfor vores assistance, hvilket samtidig var det en god undskyldning for at faa lov til at gaa rundt i de flotte forklaeder og laere at lave honduransk mad. Paa billedet ses fra venstre – Daisi, Melissa, Zimry, jeg, Elda og Julie. En skoen samling kvindfolk, som har tilfoejet begrebet koekkenhumor helt nye dimensioner.
Summerteamet gav ogsaa mulighed for endnu et besoeg i ungdomsfaengslet. Ligesom sidst var det en stor, men haard oplevelse. Med to maaneder mere paa bagen havde jeg denne gang mulighed for at snakke mere med de unge, hvilket var virkelig spaendende. Deres historier er saa triste, og deres fremtid kan synes saa haabloes. Mange af pigerne gav dog udtryk for, at de faktisk trods alt var glade for at vaere roeget i faengsel, da det gav dem mulighed for en ny start og mulighed for en forhaabentlig lysere fremtid.
Honduras er ogsaa landet med de mange festdage. Vi har vaeret med til at fejre Traets dag, Naturaliernes dag, Farvernes dag, …. Og i fredags blev det saa Dia del Indio. Vil ikke fortaelle saa meget om det, synes bare, det var nogle skoenne billeder!
1 kommentarer:
Kære Anna
Hilsen her fra bunkeren i kælderen på MF, hvor jeg forsøger at svede de sidste sider ud til specialet. Græsset er helt klart grønnere på den anden side af 15/8 ...
Det er skønt at fornemme din glæde ved gøre en forskel for "dine" børn, der lever på kanten af livet. Jeg læser hvert af dine indlæg med god appetit, så klø bare på med bloggen; det er der en god mission i over for os herhjemme. Det er med til at holde "hjertet varmt".
God bless
Kh C
Send en kommentar